Margrethe Odgaard / NEVER ODD OR EVEN / NEVE RO DDO REVEN / 06.04 – 10.06.2019

Udsnit fra Margrethe Odgaards udstilling med værker fra gardinserien Panorama samt daybed Reykjavik designet sammen med Chris L. Halstrøm. Foto: David Stjernholm
Udsnit fra Margrethe Odgaards udstilling med værker fra gardinserien Panorama samt daybed Reykjavik designet sammen med Chris L. Halstrøm. Foto: David Stjernholm
Udsnit fra Margrethe Odgaards udstilling med værker fra gardinserien Panorama samt daybed Reykjavik designet sammen med Chris L. Halstrøm. Foto: David Stjernholm
Plakat til udstillingen

Udstilling

Titel Soloudstilling Margrethe Odgaard
Dato 6. april - 10. juni 2019

Beskrivelse

Never odd or even / neve ro ddo reveN

Det er med stor glæde og stolthed, at MUNKERUPHUS indleder jubilæumsåret 2019 med en soloudstilling af den fremadstormende tekstildesigner Margrethe Odgaard, der har vundet adskillige internationale priser og udmærkelser for hendes innovative favntag med designbranchen.

Margrethe Odgaard føler ofte, at både designbranchens og forbrugerens forventninger til tekstil bliver en klemme på hende, når hun arbejder.

Til udstillingen på Munkeruphus, der bliver hendes første soloudstilling på en dansk kunstinstitution, har hun fået frie hænder til at skabe uden at skulle tilpasse sine ideer til designindustrien og de vilkår, der nu engang gælder der.

I udstillingen ønsker hun at tage en slåskamp med hverdagens brugsgenstande – og stille spørgsmål til hvornår de er odd or even – og i tråd med Gunnar Aagaard Andersen konstant grænsesøgende praksis at udfordre brugskunstens pænhed og konventioner.

”Er brugskunsten ikke ’fin’ nok at bekende sig til?”
”Den er alt for fin. Det er netop fejlen ved dansk brugskunst i almindelighed. Brugskunsten er gjort til pynt og dermed til pseudo-kunst. Dyrket som pænhedssymbol har brugskunsten skabt kløften i forståelsen af kunst som en del af det funktionelt hele.”

(Gunnar Aagaard Andersen i et interview i Politiken i 1969)

Læs mere om udstillingen i pressemeddelelse

Alle er velkommen til åbning af udstillingen
lørdag d. 6. april kl. 15-17

I anledning af udstillingen gæstede Margrethe Odgaard d. 15. april  P1. Hør hende fortælle om hvorfor farver er så vigtige for os og vores omgivelser. Hør indslaget her

Tak til Kvadrat, ege, Montana, Statens Værksteder, Nationalbankens Jubilæumsfond, William Demant Fonden, Beckett-fonden og Statens Kunstfond for støtte til realiseringen af udstillingen.