Udstilling
Dato 13. november – 17. november 2017
Beskrivelse
Når Munkeruphus lukker for offentligheden de næste vintermåneder, åbner vi huset for andre, der kan få glæde af det gamle kunstnerhjem.
I midten af november rykker 5.E. fra Gilbjergskolen ind i Gunnar Aagaard Andersens gamle atelier, hvor de i en hel uge skal arbejde sammen med arkitekt Søren Aagaard og designer Kristine Nørgaard Andersen i workshoppen BLÆKSPRUTTEN GUNNAR.
Huskunstnerforløbet realiseres med støtte fra Statens Kunstfond og har til hensigt at stimulere børnenes nysgerrighed og kreativitet i krydsfeltet mellem kunst, arkitektur og design.
Alle er velkomne til at kigge forbi og se resultatet af workshoppen fredag d. 17. november fra kl. 15.30 til 16.30, hvor eleverne præsenterer, hvad de har lavet.