Single Blog Title

This is a single blog caption
28 juli 2022

UDSOLGT – HAVE, MAVE & HAV / sommerfællesspisning d. 28. juli kl. 18

Vi gentager successen fra forrige år og inviterer til hyggelig fællesspisning i Munkeruphus’ have med udsigt til havet. Vi mødes ved langborde over et godt måltid mad, som tilberedes af sæsonens råvarer og som kan suppleres med søde sager og alskens kolde drikke.

De nysgerrige kan se udstillingen TALES of the SEVEN SEAS fra kl. 17 til 18. Og de friske typer kan starte eller slutte aftenen af med en dukkert i havet. Og hvis du har glemt håndklæde, kan du låne et af Munkeruphus 😉

Denne aften serverer vi:
– sommerbuk med nye danske kartofler vendt med havens urter salsa verde, årstidens grønt i ovn
– husets brød og hjemmekærnet smør

Pris: 145 kr.

Børn under 12 år: 70 kr. (skal oplyses ved tilmelding)

Drikkevarer tilkøbes og dessert kan købes til 50 kr.

Tilmelding er nødvendig og skal ske senest d. 25. juli med henvendelse på mail til: ka@munkeruphus.dk

NB:
Tag tøj på efter vejret. Ved regn flyttes arrangementet indenfor.
Der tages forbehold for ændringer i menu alt efter udbud af råvarer.