Affaldsindsamling og rundvisning i Jacobs Kirkegaards udstilling
Munkeruphus er del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling lørdag d. 19. september. Kom og vær med og bliv belønnet med god samvittighed, forplejning og gratis rundvisning i Munkeruphus’ aktuelle udstilling om affald.
Vær med til 2-timers affaldsindsamling og få gratis omvisning i en kunstudstilling om affald! Udstillingsstedet Munkeruphus inviterer til affaldsindsamling i haven, langs stranden og i den offentlige Munkerup Strandpark. Belønningen er god samvittighed, forplejning og en gratis omvisning i vores aktuelle og anmelderroste udstilling om affald med lydkunstner Jacob Kirkegaard, der verden rundt har optaget lyden af affald!
Kl. 10: Vi starter dagen med morgenkaffe og intro.
kl. 10.15-12.15: Vi indsamler skrald i små grupper på tværs af området.
Kl. 12.15-13: Vi vejer det indsamlede affald og får en let forfriskning.
kl. 13-14: Vi tilbyder en gratis omvisning for dem, der har deltaget.
Vi går i små grupper med god afstand og har masser af sprit og frisk luft!
Danmark Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gribskov har sørget for handsker, gribetænger og poser.
Du møder bare op! Tilmelding er ikke nødvendig.
Læs mere om soloudstillingen VIDNESBYRD af Jacob Kirkegaard her
Link til arrangementet på Danmark Naturfredningsforenings hjemmeside her