Søndag den 12. juli – Sophie Dupont

Søndag den 12. juli kl. 14 til mandag den 13. juli kl. gæster Sophie Dupont Munkeruphus

Natten er et tidsrum med både begyndelse og slutning, men dog er den aldrig helt den samme – længden skifter fra døgn til døgn, nogle nætter er mørkere end andre, den indledes og afsluttes i en flydende bevægelse af lys og mørke. Natten er karakteriseret både ved et fravær og en tilstedeværelse. Mange af disse karakteristika gør sig også gældende for Sophie Duponts performance praksis og i særdeleshed ved hendes første fremførsel af performanceværket Watching the Night på Munkeruphus.

Duponts værk er en langsommelig transformation, som hun indleder om dagen ved i bogstaveligste forstand at grave sin egen grav. Dupont indskriver en længere undersøgelse af gravritualer og konstruktionen af koncepter som død, tid, nat og dag i sit værk uden det forstås betyngende, men anskuer dem snarere som transformative – som processer .

Om natten vil Dupont indtage sin plads liggende i sin ny-gravede grav med det mål at være vågen og betragte natten omkring sig indtil dagen igen træder frem. Dupont flytter sig således fra den udmattende, fysiske aktivitet til den, igennem blikket, beskuende og kontemplative aktivitet. På den måde spejler hun både basale elementer af manges hverdag, men også en bevægelse i det levede liv igennem erfaringen.

Efter hendes natlige performance står graven tilbage med et aftryk, et ”efterladenskab” så og sige, og bliver igennem den efterfølgende afstøbning et billede på den transformation, Dupont undersøger igennem sin performance. Værket skabes igennem en handling og tilbage står objektet, ikke som et værk selv, men snarere som et vidne på de erfaringer og processer som har indgået i Watching the Night .

Watching the Night kan allerede opleves ved dets påbegyndelse ved gravningen om dagen i Munkeruphus’ have og varer til næste morgen.

Natten er et tidsrum med både begyndelse og slutning, men dog er den aldrig helt den samme – længden skifter fra døgn til døgn, nogle nætter er mørkere end andre, den indledes og afsluttes i en flydende bevægelse af lys og mørke. Natten er karakteriseret både ved et fravær og en tilstedeværelse. Mange af disse karakteristika gør sig også gældende for Sophie Duponts performance praksis og i særdeleshed ved hendes første fremførsel af performanceværket Watching the Night på Munkeruphus.

Duponts værk er en langsommelig transformation, som hun indleder om dagen ved i bogstaveligste forstand at grave sin egen grav. Dupont indskriver en længere undersøgelse af gravritualer og konstruktionen af koncepter som død, tid, nat og dag i sit værk uden det forstås betyngende, men anskuer dem snarere som transformative – som processer .

Om natten vil Dupont indtage sin plads liggende i sin ny-gravede grav med det mål at være vågen og betragte natten omkring sig indtil dagen igen træder frem. Dupont flytter sig således fra den udmattende, fysiske aktivitet til den, igennem blikket, beskuende og kontemplative aktivitet. På den måde spejler hun både basale elementer af manges hverdag, men også en bevægelse i det levede liv igennem erfaringen.

Efter hendes natlige performance står graven tilbage med et aftryk, et ”efterladenskab” så og sige, og bliver igennem den efterfølgende afstøbning et billede på den transformation, Dupont undersøger igennem sin performance. Værket skabes igennem en handling og tilbage står objektet, ikke som et værk selv, men snarere som et vidne på de erfaringer og processer som har indgået i Watching the Night .

Watching the Night kan allerede opleves ved dets påbegyndelse ved gravningen om dagen i Munkeruphus’ have og varer til næste morgen.