Single Blog Title

This is a single blog caption
12 maj 2024

LITTERÆR VANDRING om JORD v. litteraturformidler Lea Fløe Christensen / 12. maj kl. 13

Kom med på litterær vandring om JORD i Munkeruphus’ grønne omgivelser
Med udgangspunkt i begrebet jordsans vil litteraturformidler Lea Fløe Christensen tage deltagerne med på vandring i området med oplæsning af forskellige typer ny og ældre litteratur, der poetisk, faktuelt, jordnært og universelt alle kredser om jord. Lige fra glæden ved en god mudder over livet under vores fødder og nye jordforbindelser til kunsten at vende jord. Vi vandrer en runde i Munkeruphus’ smukke omgivelser en stor time i middel tempo og med oplæsningspauser undervejs.

Lea Fløe Christensen er litterat og litteraturformidler. Hun har kurateret litterære vandringer i over 10 år og var i 2023 nomineret til Blixen-prisen i kategorien Årets litteraturformidler.

Arrangementet kræver ingen tilmelding og er gratis efter betalt entré til Munkeruphus, og du kan således se udstillingen JORDSANS efter gåturen.

Vi mødes kl. 13 på gårdspladsen foran Munkeruphus og husk at tage tøj og sko på efter vejret.

Du har mulighed for at spise brunch inden gåturen i tidsrummet kl. 11-13 eller frokost og søde sager efter gåturen. Vi anbefaler, at du booker bord ved henvendelse til café@munkeruphus.dk

Vel mødt til en helt særlig gåtur med ord og jord!

Billedet af Lea Fløe Christensen er taget af Lotte Fløe Christensen