Single Blog Title

This is a single blog caption
29 juli 2021

UDSOLGT! KUNSTNERSAMTALE MED BJØRN NØRGAARD OG JESPER HOLM TORSDAG 29. JULI

Kom og hør kunstner Bjørn Nørgaard i samtale med arkitekt Jesper Holm fra Boldsen & Holm Arkitekter, som Nørgaard har arbejdet tæt sammen med i flere af sine arkitekturprojekter, heriblandt hovedværket Bispebjerg Bakke. Samtalen modereres af arkitekt Marie-Louise Høstbo.

Boligbebyggelsen Bispebjerg Bakke, der slanger sig i Københavns nordvestkvarter er udført i de bedste materialer og er resultatet af et storslået samarbejde. Bjørn Nørgaard og Jesper Holm skabte i tæt dialog med håndværkerne et enestående bygningsværk, der på bedste vis tilpasser sig omgivelserne i skala, materialer og formsprog.
Denne aften vil Bjørn Nørgaard og Jesper Holm i en samtale med moderator Marie-Louise Høstbo fortælle om projektet. Det er fortællingen om at få drømmen om et smukt hus til at blive til virkelighed. Samtalen vil blandt andet handle om kunst og arkitektur, om håndværk og tradition, om kvalitet og omhu. Det er en samtale om at inspirere og blive inspireret, der kan gøre oplevelsen af udstillingen endnu større og ikke mindst give en fornyet indsigt næste gang, vi betragter et bygningsværk.
Læs mere om den aktuelle udstilling Huse er den mest udbredte form for monumentermed Bjørn Nørgaard her.
Talken varer fra kl. 17.30-19, og herefter er der fællesspisning i haven. Der er kun et begrænset antal pladser, så tilmelding kræves og skal ske på mail til ka@munkeruphus.dk. Husk coronapas.
Pris: 175 kr. inkl. talk, entré og middag. For Munkeruphus’ Kunstvenner er prisen 150 kr. Drikkevarer tilkøbes.