Single Blog Title

This is a single blog caption
13 april 2024

Store Vandredag / Kunst-vandring langs nordkysten / lørdag d. 13. april kl. 10-12

Kunst-vandring langs kysten – fra Mindesmærke til Munkeruphus

Oplev kunst og kyst på denne gåtur fra Gilleleje til Munkeruphus. Vi mødes på Mindegrunden ved mindesmærket Forskudt Horisont, skabt af kunstneren Karin Lind i 2023 i anledningen af 80-året for Oktober 1943. Herefter går vi igennem Gilleleje By og videre ad Fyrstien op forbi Nakkehoved Fyr og ad stierne langs kysten til Munkerup Park for til sidst at ende på Kunsthallen Munkeruphus, hvor stedets kunstneriske leder, Line Kjær, fortæller om den fredede bygnings historie og viser rundt i havens mange kroge og kunstværker.

Hvis man ønsker at spise frokost i Munkeruphus’ café eller væksthus bagefter, er det en god idé at bestille bord ved henvendelse til café@munkeruphus.dk

LÆNGDE PÅ VANDRETUR: 5 kilometer / Lidt over en times vandring + introduktioner til værker (i alt 2 timer fra kl. 10-12)

EVT. GÅTEMPO: roligt tempo hvor de fleste kan være med
TERRÆN: På stier og grus det meste af tiden
GÅVÆRT: Sus fra Tisvildevejen og Line Kjær fra Munkeruphus

Mødested: På Mindegrunden ved det nye Mindesmærke af kunstneren Karin Lind, Nordre Strandvej 22, Gilleleje, Danmark

Arrangementet er gratis og afholdes i samarbejde med Tisvildevejen og GribskovGårSammen