Omvisning 26. april – kl. 14:00
Charlotte Haslund-Christensen og Tove Kurtzweil, begge repræsenteret på udstilling HUMANS vil vise rundt og tale om kunstfotografi, assisteret af Birthe Laursen, kunstnerisk leder på Munkeruphus.
Charlotte Haslund-Christensen er uddannet fra The International Center of Photography (ICP), New York, og Fatamorgana, København.
Hendes kunstneriske praksis fokuserer på sociale og politiske spørgsmål, der opererer i krydsfeltet mellem antropologi, dokumentarisme og social interaktion.
Charlotte har været aktiv med soloudstillinger siden 1999. Hun har udstillet både i Danmark og i udlandet. Herunder bl.a New York, Paris, Pingyao, Helsinki, Warszawa og Casablanca.
Charlotte Haslund-Christensens værker er i flere samlinger, herunder Hasselblad Foundation, Statens Kunstfond, Det Nationale Fotomuseum og Museet for Fotokunst .Hun underviser i både ind- og udland og holder foredrag.
Tove Kurtzweil har i en årrække undervist og siddet i bestyrelsen for Fotoskolen Fatamorgana. Hun har sat et betydeligt præg på yngre generationer i dansk fotografi. Tove Kurtzweil er et levende eksempel på en kunstner, hvor liv og værk føres sammen i både social og æstetisk forstand. Derfor blev Tove Kurtzweil i 2008 indstillet til livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.
Der kan være omkring 25 personer til en omvisning, tilmelding er derfor nødvendig på mail – “først-til-mølle-princippet”. Prisen vil være 50 kr + entré.
På omvisningsdage har vi et specialtilbud i caféen:En lækker Tapas tallerken + vin eller øl for 150 kr.
Hvis du ønsker dette tilbud, vil vi gerne have din bestiling i forvejen på telefon 49 71 79 06 eller på mail.