Aktiviteter 2020

PROGRAM FOR MUNKERUP PARK 2020

Munkeruphus har i 2020 igen glæden ved at huse et stort nyt projekt og samarbejde med Seidlers SENSORIUM.
FOD FLUGT handler om flugt over havet og stens bevægelser geologisk i landskabet siden istiden, og består dels af en 80 minutters sensorisk publikums-inddragende performance-vandring skabt til Munkerup Park, dels en uges workshopforløb for 8 lokale skoleklasser realiseret i samarbejde med professionnelle scenekunstnere, naturvejledere med viden om geologi samt foredrag v. tidligere jødisk flygtning under 2. verdenskrig, Tove Udsholt. Eleverne vil i løbet af ugen selv prøve kræfter med performative processer i et kombineret kunst- og naturfagligt læringsforløb. Projektet er skabt specifikt til Munkerup Park og vil blive fulgt op af en evaluering som afsæt for videreudvikling af projektets potentialer og en gen-opsætning de kommende år.

Læs mere i pressemeddelelsen her

FOD FLUGT – en performance-vandring og workshop om mennesker og sten i bevægelse

På performance-vandringen FOD FLUGT mødes publikum af professionelle performere, der opfordrer os til at lytte! Foto: Seidlers SENSORIUM

Tak til
Projektet realiseres med tilskud fra Statens Kunstfond Billedkunstråd og Huskunstnerordningen, Gribskov Kommune, Forsknings- og Velfærdsfonden for pædagoger. Samt Slots- og kulturstyrelsens ”Sommerpulje til aktiviteter”. Seidlers SENSORIUM ønsker også at takke Hørmuseet, Lynæs Havn, Nordkysten A/S samt de mange deltagende frivillige fra Munkeruphus, herunder især “sy-gruppen”. Sidst men ikke mindst en særlig tak til alle deltagende elever og lærere fra Alme Skole og Gilbjergskolen, foredragsholder Tove Udsholt samt naturvejlederne Niels og Roland.

Produktion
Koncept, Installationer, kostumedesign og manuskript: Marika Seidler
Medskabende performere: Rasmus Jensen, Betina Birkjær, Alaya Riefensthal
Medskabende sanger: Anna Kruse
Komponist og lydkunstner: Tobias Kirstein
Dramaturg: Betina Birkjær
Assisterende scenograf: Eva Wendelboe Kuczynski
Assisterende kostumier/rekvisitør: Ane Løkken

Medvirkende performere og sangere i 2021
Performere: Rasmus Jensen, Betina Birkjær og Marika Seidler
Sangere: Anna Kruse og Marte Schau

Om Seidlers SENSORIUM
Seidlers SENSORIUM skaber publikumsinddragende performance-vandringer og videoværker om biologiske mekanismer og dyreflok-adfærd i naturlandskaber og Zoologiske haver. Marika Seidler har bl.a. skabt performances om Wood Wide Web, udretningen af Skjern Å og familie-strukturer i Bavianflokke sammen med et hold af professionelle performere, dukkespillere, komponister og scenografer. Udvalg af Marika Seidler /Seidlers SENSORIUMS tidligere udstillinger og performances: Å VIL LIV om udretningen af Skjern Å Skovsnogen Deep Forest Artland 2019, VOKS SKOV om wood wIde Web Copenhagen Contemporary 2019, Flokkene vist FOKUS videokunst festival Nikolaj Kunsthal 2015, Darwin, Origins, and Evolution, 160 året for Darwin på Museu do Meio Ambiente, Botanisk Have i Rio de Janeiro 2019, Human Animal solo udstilling NIKOLAJ KUNSTHAL 2014, Human Animal solo udstilling VIBORG KUNSTHAL 2013, Kunst på TV Kanal K og Statens Kunstfond 2013.

Se mere om Seiderls Sensorium her

Se fotos og beskrivelse af vores samarbejde med Marika Seidler i Munkerup Park i 2019 her

Skoleelever på performance-vandringen FOD FLUGT i Munkerup Park, september 2020. Foto: Seidlers SENSORIUM