Single Blog Title

This is a single blog caption
31 oktober 2019

Torsdagssalon og aftensmad: Knud Romer og Mette Mærsk i samtale om det biografiske – UDSOLGT

Samtalesalon og aftensmad torsdag d. 31. oktober kl. 17.30-20

Mød dokumentarist Mette Mærsk og forfatter Knud Romer i en samtale om det biografiske

Mette Mærsk har i et filmisk format taget os med ind i Gunnar Aagaards Andersens kunstneriske processer i portrætfilmen JEG ER VOYEUR, der er en central del af aktuelle udstilling GAAA ARBEJDER på Munkeruphus. Knud Romer har til filmen indlæst et udpluk af Aagaard Andersens tekster.

Denne aften vil der samtales rundt om den biografiske genre. Mette Mærsk fortæller om hvilke tanker og valg, der ligger bag hendes film. Forfatter, radiovært og debattør Knud Romer sætter ord og betragtninger på det biografiske. Hvordan fortælles en (kunstner)biografi? Og hvem ejer ens historie?

Efter samtalen vil der være fællesspisning, hvor snakken kan fortsætte ved langbordene, imens vi nyder et simpelt med godt måltid mad sammen.

Hele arrangementet koster 175 kr. inkl. entré, foredrag og aftensmad. Drikkevarer kan tilkøbes.
Hvis du er frivillig på Munkeruphus eller medlem af Munkeruphus’ Kunstvenner koster det 135 kr.

For at sikre dig en plads til denne aften skal du tilmelde dig til ka@munkeruphus.dk
Der er begrænset antal pladser. Billetterne sælges efter princippet først-til-mølle.

Forinden arrangementet starter kl. 17.30 kan man med fordel se filmen i biografen på 1. sal.
Filmen varer 30 minutter og afspilles i loop.