Single Blog Title

This is a single blog caption
24 oktober 2019

Foredrag og fællesspisning: Vibeke Petersen Gether fortæller om Gunnar Aagaard Andersen

Foredrag og fællesspisning torsdag d. 24. oktober kl. 17.30-20

Fænomenet Gunnar Aagaard Andersen (1919–1982) i dansk kunst
– et kunstnerisk menneske, der uophørligt var med fremme i forreste række

Kom og hør Vibeke Petersen Gether, kunsthistoriker og forfatteren bag den store monografi om Gunnar Aagaard Andersen, når hun deler ud af sin store viden i foredraget Fænomenet Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982) i dansk kunst – et kunstnerisk menneske, der uophørligt var med fremme i forreste række.

Vibeke Petersen Gether indvier os i Aagaard Andersens enorme spændvidde, men også hvordan omdrejningspunktet i enhver diskussion var kunstens eksistentielle anliggende. Dette store emne omfattede ikke kun billedkunsten, men også arkitektur og design – forstået i den største skala. Så alt hvad der præger vores hverdagsliv blev integreret i en kreativ udfoldelse. GAAA havde stærke meninger om hvordan kunstneriske tiltag af enhver art kunne være med til at opkvalificere vores liv. Og ikke nok med det, han var også sikker på at alle andre skulle inddrages i tankerne om kunstens potentiale for samfundet.

Hele arrangementet koster 150 kr. inkl. entré, foredrag og aftensmad. Drikkevarer kan tilkøbes.
Hvis du er frivillig på Munkeruphus eller medlem af støtteforeningen Munkeruphus’ Kunstvenner er prisen 110 kr.

For at sikre dig en plads til denne aften skal du tilmelde dig til ka@munkeruphus.dk

Foredraget starter kl. 17.30 og efterfølges af fællesspisning kl.19-20