Single Blog Title

This is a single blog caption
25 august 2024

GENNEM HONNINGSPEJLET / særomvisning v. Morten Søndergaard & Annesofie Becker / søndag 25. aug. kl. 14-16

Udstillingen SUPERORGANISME – en bihistorie er ligeså meget en fortælling om os mennesker og vores liv med bierne igennem årtusinder, som det er en historie om bierne selv. Udstillingen er samtidig lavet i glæde over, at bierne findes og er et forsøg på at give biernes liv en kunstnerisk form. At biernes adfærd som har ændret sig mærkbart i de senere år, spejler klodens tilstand, og at man i videnskaberne ser bierne som flyvende sonder, der vender tilbage med dystre rapporter om fremtiden, tyder på, at vi har alt at lære af det lille vingede insekt.

Kom og kig med ind i honningspejlet sammen med ídéskaberne bag udstillingen Anna Maria Orrù (IT), Morten Søndergaard (DK) og Annesofie Becker (DK), der tager os med på en udvidet sær-omvisning i udstillingen med oplæg og oplæsninger undervejs.

NB: Der vil blive afholdt to omvisninger samtidigt, en på dansk og en på engelsk.

For more information in English read here

Læs mere om udstillingen herArrangementet er gratis efter betalt entré til Munkeruphus og kræver ikke tilmelding.
Ved stort fremmøde bliver de besøgende delt op i 3 grupper fordelt på de 3 idé-skabere bag udstillingen.

Foto øverst: Leif Tuxen fra anmeldelse i Kristeligt Dagblad
Nederst: Fotocollage af Morten Søndergaard