Single Blog Title

This is a single blog caption
06 august 2025

WORKSHOP FOR BØRN / Billedskolen Gribskov på Munkeruphus / 6. – 8. august kl. 12-16

Billedskolen Gribskov flytter ind i Munkeruphus’ have i 3 dage, hvor vi inviterer børn og voksne til workshop. Vi glæder os til igen i år at afholde sommerbilledskole i samarbejde med Billedskolen Gribskov.

I år lader vi os inspirere af Ingela Ihrmans udstilling DRONNINGENS KLØFT. Her inviteres vi ind i et forunderligt univers, i en undersøgelse af menneskelighed, natur og krop. Sammen med billedskolens lærere Christina Reenberg Jensen og Jeanne Vilhelmsen omsætter vi de mange indtryk til vores egne billedkunstneriske fortællinger.

Kom og vær med – det bliver med garanti sjovt.

Det er gratis at deltage efter betalt entré (børn under 18 år kommer gratis ind). Kræver ingen tilmelding på forhånd.

Tidspunkt: 6.- 8. august kl. 12-16 (onsdag, torsdag og fredag)
Sted: I haven ved Munkeruphus – eller i Munkeruphus’ væksthus, hvis det regner.

 

Foto: Billedskolen Gribskov