Single Blog Title

This is a single blog caption
16 august 2015

Søndag den 16. august. Vores rejse er slut og vi skal mod nye destinationer

Der er intet så dejligt som at læse en rigtig god bog, og intet der kan sammenlignes med den tomhed, man føler, når den er læst færdig.

Lige nu har vi den samme følelse…

Den sidste dag hvor du kan se udstillingen »the voyage out« er søndag den 16. August fra kl. 12-17.

Alle værker er nu placeret inden- og udendørs, der kommer ikke flere performances eller kunstnere på besøg om søndagen.

Men vi har også den dejlige følelse, som når man har læst en rigtig god bog, der har gjort et uudsletteligt indtryk på een.

Vi er blevet berigede, er blevet udfordret, har mærket og set kunst på en ny måde. Vi har været på en Voyage Out. Fysisk med værker og performances, der fandt sted udendørs. Også mentalt, da der var foranderlighed og dynamik på Munkeruphus under udstillingen. Nye kunstværker blev løbende tilføjet og et kunstværk voksede sig større over udstillingsperioden.

Derfor har vi invitereret udstillingens bidragydende kunstnere, og flere har meldt deres ankomst og vil gerne fejre at udstillingen er komplet og kan ses for sidste gang, og for første gang i sin helhed.
I fællesskab vil vi lukke sommerudstillingen, og sende kunstværkerne videre på en »Voyage Out« til nye samlinger, sammenhænge og sammensætninger.

Vi vil tænde op i grillen og det bliver muligt at købe fisk eller økologisk kød med tilhørende salater. Har du lyst til noget sødt vil vi – som altid – have både is og hjemmebagte kager til dessert.

Om eftermiddagen vil der blive mulighed for at spille enten petanque, crocket eller kongespil i parken ved Munkeruphus. Vi har allieret os med dygtige spillere som vil styre slaget – medbring gerne med dine egne petanque-kugler.

Banen vil være nyslået og klar kl. 15:00

Vi håber at I vil være med til at se udstillingen en sidste gang og være med til en festlig afslutning på sommerens kunstneriske rejse.