SFÆRISK – Kirsten Klein 80 år / 24.08 – 16.11.2025

Kirsten Klein fotograferet af Frida Gregersen i 2020
Kirsten Klein, Efter markedet, San Cristobal las Casas, Mexico, 1968
Sommer i haven, 1992
Kirsten Klein, Håret ordnes inden middagsheden, 1987
Kirsten Klein, Inge i engen med en ko, 1978
Sommer på Mors, 1992 (camera obscura)
Kirsten Klein, Midsommerdans, Sjørring Vold, 1986

Udstilling

Beskrivelse

FOR ENGLISH VERSION SEE BELOW

SFÆRISK – Kirsten Klein 80 år

Foto: Sommer på Mors 1992, camera obscura. Foto af Kirsten Klein.

Udstillingen SFÆRISK er skabt i anledning af fotografen Kirsten Kleins 80-års fødselsdag og er med over 165 værker den til dato mest omfangsrige præsentation af hendes lange kunstneriske virke.

Kirsten Klein (født i Stockholm i 1945) anses for en af Danmarks mest betydningsfulde nulevende fotokunstnere. Hendes interesse for fotografi opstod som 11-årig og udsprang af kærligheden til landskabet og naturen, som hun følte sig tæt forbundet med allerede som barn. Det er da også hendes teknisk overlegne sort-hvide landskabsbilleder, som hun især er kendt for, og som vi i over et halvt århundrede har kunnet nyde i en lang række udstillinger, udgivelser og på museer landet over.

Kunsthistorisk er Kirsten Klein først og fremmest blevet beskrevet som en landskabsfotograf, der genre- og motivmæssigt har rødder i den nordiske naturromantiske tradition, og som med sin nærmest alkymistiske gradbøjning af gråtoner og en skærpet vægt på lys og skygge er blevet sammenlignet med, hvad Vilhelm Hammershøi opnåede med sine oliefarver. I forlængelse heraf er der ofte blevet sagt og skrevet, at der sjældent er mennesker i Kirsten Kleins billeder.

En gennemgang af Kirsten Kleins omfattende arkiv, som er foregået de seneste år forud for udstillingen, afslører imidlertid flere underbelyste men stærkt vedkommende sider af hendes mangeårige produktion, som netop sætter fokus på mennesket, dets daglige liv og gøremål, i særdeleshed på landet, men også i landsbyer og byer på tværs af kloden.

Udstillingen viser bl.a. portrætter fra landbo- og ungdomskulturen på Mors, som Kirsten Klein begge skildrer og fascineres af, da hun flytter til Limfjordsøen i 1976, hvor hun også engagerer sig i miljø-aktivistiske organisationer, bo- og arbejdsfællesskaber. Hertil kommer en forholdsvis ukendt og mere antropologisk orienteret motivkreds af de mennesker, som Kirsten Klein har mødt på sine utallige rejser til bl.a. Afrika og Mexico, og som tilføjer et globalæstetisk spor i kunstnerskabet, der rækker langt ud over de velkendte hjemlige landskaber.

Endelig viser udstillingen også en serie performative fotografier, hvor Kirsten Klein har sat sig selv i scene som et kropsligt sansende menneske indlejret i forskellige stemningsmættede landskaber, og hvor den valgte camera obscura-teknik opløser skikkelserne i nærmest svævende gestalter samt udvisker grænserne for, hvor samhørigheden mellem krop og natur ophører.

Det er udstillingens intention at vise, hvor bredtfavnende og aktuelt Kirsten Kleins kunstneriske virke i virkeligheden er, og at hun på mange måder har været forud for sin tid i sin både analoge måde at leve og arbejde på. Det gælder hendes store fototekniske eksperimenterelyst og formåen, men også hendes kompromisløse valg om at leve i tæt samhørighed med naturen og i fuld overensstemmelse med sine idealer, hvilket vækker genklang og længsel i vores samtid.

Måske er det i dette holistiske natur- og livssyn, at vi finder kimen til Kirsten Kleins helt særlige evne til at fremkalde og forevige natur og mennesker som del af en større fælles sfære. Fra en altid indlejret og ydmyg position minder hun os om, hvordan vi alle er flettet sammen i klodens artsrige og flerstemmige væv, hvor landskabelige, meteorologiske, klimatiske, kropslige og alle mulige andre forhold er evigt forbundne og gensidigt afhængige af hinanden.

Som en nutidig poetisk stemme i udstillingen, ledsages Kirsten Kleins værker af tekstsamlingen ”Dele af det du fik mig til at tænke på”, hvor kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland tager ophold i nogle af Kirsten Kleins landskaber og motiver, der fremkalder forfatterens egne erindringer og akkumulerende associations-rækker. Teksterne udgives også senere på året som del af en større bogpublikation med øvrige tekstbidrag af lyriker og lydkunstner Cia Rinne samt kunsthistorikerne Rune Gade, Anders Gaardboe Jensen og Line Kjær.

Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker Line Kjær i samarbejde med Kirsten Klein, Steen Folmer Jensen samt kunsthistoriker og direktør Anders Gaardboe Jensen fra Holstebro Kunstmuseum, hvor udstillingen vises fra d. 18. januar til 30. august 2026. Udstillingsdesign er skabt af Pernille Jensen og Stine Friese.

Fernisering og eventprogram

Udstillingen åbner på Munkeruphus lørdag d. 23. august kl. 15-17 og vises frem til og med den 16. november 2025.

På åbningsdagen kl. 15.45 spiller percussionist Birgit Løkke en ouverture inspireret af Kirsten Kleins værker.

Udstillingen ledsages af et rigt eventprogram, som løbende offentliggøres på hjemmesiden. Udstillingen vises til og med d. 16. november 2025.

Presseinfo

For yderligere info se www.munkeruphus.dk og for aftale om pressevisning og fremsendelse af pressebilleder kontakt venligst Munkeruphus’ kommunikationsansvarlig Kamilla Bøgesø Kjærgaard på telefon: +45 53747203 eller mail: kommunikation@munkeruphus.dk

TAK TIL 

Udstillingen er støttet af
Ny Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Færch fonden, Holstebro Kunstmuseum og Munkeruphus.

:::::UK:::::

SFÆRISK – Kirsten Klein 80 years

The exhibition “Sfærisk” is created to mark the photographer Kirsten Klein’s 80th birthday. With more than 150 works, it’s the most comprehensive retrospective of her long artistic career to date.

Kirsten Klein (b. 1945, Stockholm) is regarded as one of Denmark’s most significant living photographic artists. Her interest in photography began as early as eleven, springing from a love of landscape and nature – things she felt a close connection to, even as a child. She is known especially for her technically singular black-and-white landscape photography, celebrated for over half a century in exhibitions, publications and museums across the country.

Her work is frequently situated in the art-historical context of landscape photography, rooted in a distinctly Nordic romanticist tradition. The almost alchemical gradation of grey tones and the marked emphasis on light and shadow in her work has been compared to what Vilhelm Hammershøi achieved with oil paint.

It has, indeed, often been noted how rarely people feature in Kirsten Klein’s picture. But a review of the artist’s extensive archive, conducted in recent years in preparation for this exhibition, reveals a number of under-emphasised but highly resonant aspects of Klein’s long practice: a focus on people, their daily lives and activities – particularly in the countryside, but in villages and towns across the globe, too.

The exhibition includes portraits of rural and youth culture on the island of Mors – subjects that fascinated Kirsten Klein after she moved there in 1976. On Mors, Klein became involved in environmental activist organisations and communal living and working collectives. And we see, further, a relatively less-known and more anthropologically oriented theme: the people Kirsten Klein has met on her countless travels to Africa and Mexico, among other places. This contributes a strand of global aesthetics to her oeuvre that goes far beyond the familiar domestic landscapes.

Finally, the exhibition features a series of performative photographs in which Kirsten Klein stages herself as a physically sensing human presence immersed in atmospheric images of terrain. Through her use of the camera obscura technique, figures dissolve into almost floating forms, confusing the borders of the bodily and the natural.

The exhibition aims to show both the full breadth and relevance of Kirsten Klein’s practice and the many ways she has been so ahead of her time in her analogue way of living and working. This applies not only to the great enthusiasm and skill she approaches photographic experimentation, but to her uncompromising choice to live in such sympathy with nature, in such accordance to her ideals – a stance that resonates with, and kindles a longing in, our contemporary world.

The seed of Kirsten Klein’s unique ability to evoke and immortalise nature and people as part of a larger shared sphere is found, perhaps, in this holistic view of nature and life. From a humble, rooted, position, she reminds us that we are all interwoven in the planet’s species-rich, polyphonic fabric, where so many conditions – landscape, meteorological, climatic, bodily, countless others –  are eternally connected and mutually dependent.

Kirsten Klein’s works exhibited here are accompanied by the text collection Dele af det du fik mig til at tænke (“some of what you made me think of”), in which the cultural geographer Emmy Laura Pérez Fjalland dwells on some of Klein’s landscapes and motifs, prompting the author’s own memories and unfolding chains of association. The texts will also be published later this year as part of a larger book publication with other text contributions by poet and sound artist Cia Rinne and art historians Rune Gade, Anders Gaardboe Jensen and Line Kjær.

The exhibition is curated by art historian Line Kjær in collaboration with Kirsten Klein, Steen Folmer Jensen and art historian and director Anders Gaardboe Jensen from Holstebro Kunstmuseum, where the exhibition will be shown from January 18 to August 30, 2026. Exhibition design is created by Pernille Jensen and Stine Friese.

The exhibition is generously supported by

The New Carlsberg Foundation, the Obel Family Foundation, the Danish Arts Foundation, the Augustinus Foundation, the Knud Højgaard Foundation, the Færch Foundation, Holstebro Art Museum and Munkeruphus.

Press information

For agreement on press visits and transfers of press photos, please contact Munkeruphus’ communications manager Kamilla Bøgesø Kjærgaard by phone: +45 53747203 or email: kommunikation@munkeruphus.dk