SAMTALERÆKKE/ Litteraturformidler Lea Fløe Christensen i samtale med Ann Linn Palm Hansen
Samtale mellem Ann Linn Palm Hansen og litteraturformidler Lea Fløe Christensen om farve, form og sprog.
Forud for samtalen vil kunstneren omvise i udstillingen kl. 14.
24. september kl. 15-16
Lea Fløe Christensen er selvstændig litteraturformidler og er optaget af farver i litteraturen og tekster, hvor disse skrives frem og uddybes. Med udgangspunkt i Ann Linn Palm Hansens roman Igennem landskaber dykker de ned i dette emne sammen.
På Munkeruphus inviteres der derfor til en indsigtsfuld samtale om farve, form og sprog, hvor de begge anbefaler nogle af de farve (og form)-bøger, som de er begejstrede for og inspirerede af. I løbet af samtalen kommer vi omkring skønlitteratur, biografi, essays med mere.
Lea Fløe Christensen er bl.a. litteraturformidler på Albertslund Bibliotek, moderator på BRØG og underviser. Hun var indstillet til Blixenprisen i kategorien Årets Indsats For Litteraturformidling 2023.
Arrangementet er gratis efter betalt entré og kræver ingen tilmeldning.
Foto: Lotte Fløe Christensen