Single Blog Title

This is a single blog caption
14 september 2023

SAMTALERÆKKE/ Forlægger og forfatter Asger Schnack i samtale med Ann Linn Palm Hansen

Samtale mellem Ann Linn Palm Hansen og forlægger, forfatter og litterat Asger Schnack
14. september kl. 15.30

Asger Schnack er en sværvægter inden for kunstens og litteraturens verden, og på Munkeruphus inviteres der her til en samtale, der kan gå alle vegne! Med Asger Schnacks enorme, og begejstrede, viden om kunst- og litteraturhistorien. Han er en eminent og levende fortæller, da han selv er en del af historien og har kendt og arbejdet med alle de store, bl.a. Dan Turèll, Per Kirkeby, Inger Christensen. Læs mere om Asger Schnack her

På sit forlag udgav han i 2021 Ann Linn Palm Hansens første roman, Igennem landskaber, og han er ligeledes meget begejstret for hendes kunstneriske praksis. I løbet af samtalen vil han perspektivere hendes kunstneriske og litterære værk med associationer tilbage til Wassily Kandinsky, Rupprecht Geiger og andre referencer, der måtte dukke op fra de historiske gemmere.

En ting er sikkert, en time i selskab med Asger Schnack er en uforglemmelig og indsigtsfuld oplevelse, som man går opløftet fra.

Arrangementet er gratis efter betalt entré og kræver ikke tilmelding.

Foto: Sofie Amalie Klougart