Single Blog Title

This is a single blog caption
16 oktober 2022

PERFORMANCE / Stjernevandring: En poetisk og musikalsk rumrejse med MYRKR / 16. oktober kl. 19 og 21

Giv dig selv en uforglemmelig oplevelse i mørket på en stjernevandring med performancegruppen MYRKR, hvor publikum sendes på sensorisk rejse på tværs af tid og sted.

Som afslutning på en sæson med rejser ud på havet og ind i skoven, hæver vi nu blikket op mod himlen og inviterer i samarbejde med MYRKR på en musikalsk og sanselig rumrejse, hvor vi taler om sted og fænomenologi i astronomisk skala! Kosmonauterne Stella og Urania tager os med på en rejse ud i himmelrummet og natten imens de fortæller om, hvordan stjernerne altid følger os alle steder. Vi mærker, hvordan grundstofferne i vores krop består af stjernestøv fra supernovaer og stjernerne besynges i en collage af kunstarter fra hele verden. Stjernevandring er en udendørs vandreforestilling skabt af performancefællesskabet MYRKR, der arbejder i et spændingsfelt mellem kunst, videnskab, magi og personlige fortællinger og består af radiodokumentarist og lydkunstner Sara Troense og performancekunstner og iscenesætter Alaya Riefensthal.

Vandreforestillingen foregår lørdag d. 15. og søndag d. 16. oktober.
Der er 2 forestillinger per aften henholdsvis kl. 19 og kl. 21.
Pris: 75 kr. For Munkeruphus’ Kunstvenner er prisen 30 kr. pr. billet.
Billetter købes ved henvendelse på mail til ka@munkeruphus.dk efter først til mølle.

Læs mere om performancegruppen MYRKR her