Vi fejrer forbud mod sprøjtegift med et oplæg om bier!
+ mad med honning!
Bier er en uundværlig del af vores økosystem, og uden dem begrænser vi vores muligheder for at dyrke mad på markerne og i haven.
I fredags stemte et stort flertal af EU-lande for at forbyde nogle af de pesticider og sprøjtegifte, der er med til at udrydde vores bier. Og selvom det er dybt pinligt og absurd, at Danmark som et af de få lande stemte imod forbuddet, så skal det fejres, at det kan betale sig at stå sammen og sætte naturens behov over landbrugsindustrien.
Det gør vi med en BI-aften på Munkeruphus, hvor vores egen biavler Nicolaj Wium kommer og fortæller om biavl, biernes fantastiske verden, og om alt det de kan lære os.
Tid: Torsdag d. 3. maj kl. 17.30
Arrangementet varer ca. 45 minutter – hvorefter der købes lækker aftensmad samt noget sødt – tilberedt med vores egen honning naturligvis!
Pris foredrag: 50 kr.
Pris foredrag+udstilling: 85 kr.
Medlemspris for Munkeruphus’ Kunstvenner: 30 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vel mødt til en aften i biernes tegn!