Single Blog Title

This is a single blog caption
23 april 2023

KUNSTNERMØDE med Gun Gordillo i samarbejde med Danish Club

Kunstnermøde med Gun Gordillo og værk-vandring i Munkeruphus’ have søndag d. 23. april kl. 12
NB: Det kræver klubmedlemskab af The Danish Club at deltage i dette arrangement. Bliv medlem her

I anledning af at The Danish Club har nomineret 50 kunstværker i det offentlige rum, afholdes en række arrangementer med fokus på de udvalgte værker. Gun Gordillo’s værk PLAN ALBEA er kåret som et af de 50 vigtigste værker i det offentlige rum og kan opleves i haven på det smukt beliggende Munkeruphus.

I samarbejde med Kunsthallen Munkeruphus inviterer The Danish Club på en helt særlig havevandring, hvor den svenske kunstner Gun Gordillo fortæller om baggrunden for det nominerede værk PLAN ALBEA og sin helt særlige tilknytning til stedet, som fra 1958 til 1982 var hjem og arbejdsplads for den banebrydende hybridkunstner Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982).

Kunsthistoriker og leder af Munkeruphus, Line Kjær, vil også fortælle om det fredet hus’ historie, arkitektur og udvikling fra landsted til kunstnerhjem til udstillingssted, samt vise rundt i haven og dens øvrige kunstværker af bl.a. Bjørn Nørgaard, Studio ThinkingHand, Gunnar Aagaard Andersen m.fl.

Efterfølgende er det muligt at nyde frokost, kaffe og kage i Munkeruphus’ hyggelige café samt opleve kunsthallens aktuelle udstilling med designeren Louise Campbell. Desuden er der Kl. 14 omvisning i udstillingen, som er gratis efter betalt entré til kunsthallen.

Vel mødt til en dag i det grønne og i kunstens tegn!

Gun Gordillo, Line Kjær, Munkeruphus & The Danish Club