Single Blog Title

This is a single blog caption
29 maj 2025

JAPANSK PILEURT PANFLØJTE WORKSHOP / 29.-30. maj kl.13-16

Få hjælp til at bygge din egen panfløjte af japansk pileurt i værkstedet på 1.sal. Japansk pileurt er en genstridig, invasiv art, og forholdet mellem mennesker og pileurten domineres af information om, hvordan man bekæmper den. Værkstedet er en del af Ingela Ihrmans udstilling, hvor hun tilbyder et øjebliks alternativ tilgang – en meditativ pause, hvor man ikke bekæmper planten, men i stedet binder en panfløjte af dens stængler.

Torsdag og fredag den 29. og 30. maj holder designer Cecilia Terkildsen åbent værksted for alle dem, som har lyst til at bygge panfløjter sammen.

Fredag kl.15 vil alle kunne deltage i et panfløjte-ensemble, hvor vi spiller i fællesskab, mens vi på Ingela Ihrmans opfordring, lytter og trækker vejret sammen. Har man ikke bygget sin egen panfløjte, kan man låne en af Ingela Ihrmans.

Det er gratis at deltage efter betalt entré.