Introduktion til udstilling af Studio ThinkingHand
BLIV INTRODUCERET TIL STUDIO THINKINGHANDS VÆRKER SØNDAG D. 9. AUGUST KL. 14
Sidste chance for at få en omvisning i Studio ThinkingHands udstilling Entangled Encounters. Denne søndag er det Munkeruphus’ kunstneriske leder, Line Kjær, som fortæller om den dansk-australske duo Studio ThinkingHand og deres fascinerende univers og sanselige værker skabt i samskabelse med naturen.
Læs om Studio ThinkingHands udstilling Entangled Encounters
Introduktionen starter kl. 14, varer cirka 30 minutter, kræver ingen tilmeldling og er gratis efter betalt entré.
Bemærk at der pga. Covid-19 er begrænset antal pladser på rundvisningen og hvis der er flere end 20 fremmødte, deles gruppen op i 2 omvisninger, så der kan holdes afstand. Imellemtiden kan man besøge vores café eller se formidlingsfilmen, der ledsager udstillingen, og som kan opleves i biografen på 1. sal.