Single Blog Title

This is a single blog caption
02 oktober 2026

HAVEN – en vandreforestilling Fredag d. 2. oktober, kl. 14.00 – 15.00

HAVEN  –  en vandreforestilling
Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med Gribskov teater kan præsentere forestillingen HAVEN.

I forestillingen er haven prismen hvor igennem vi undersøger vores forhold til “natur” fra middelalderen til idag – både den vilde og den kontrollerede. HAVEN er en stedsspecifik vandreoplevelse der fagligt, poetisk og sanseligt undersøger vores relation med naturen op igennem tiden og idag.  

Jeg får lyst til at gøre alt muligt med min have – og med mit liv!  (Publikumsreaktion) 

Med hovedtelefoner på føres publikum rundt i haven af to performere og bevæger sig ud og ind mellem fysiske performative indslag og sanselige lydbilleder. I hovedtelefonerne møder de fortællinger fra haveejere og faglige perspektiver fra en havearkitekt, en kulturhistoriker, mv. Fortællingerne blander sig med de to performeres stemmer, der inviterer publikum til at åbne sanserne i mødet med planternes poetiske og sanselige anatomi: duften af salvie, smagen af kandiserede roser og Hyldemors purpursorte saft. 

HAVEN er støttet af Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, Faxe kommune samt Danske Dramatikere Produktionspuljen.

Køb din billet her

Tidspunktfredag d. 2. oktober 2026 kl. 14.00 – 15.00
Sted Munkeruphus i haven
Pris Entrébillet

Foto: Svend Rasmussen