Single Blog Title

This is a single blog caption
29 juni 2023

GRØNT GÆSTEBUD: Foredrag med Helle Solvang + fællesmiddag

Hvordan skaber vi en fredelig og livgivende grøn revolution?
Inspiration og dialog med Helle Solvang, stifter og leder af Jordens Skole.

Det skorter ikke på idéer, der er til gavn for klima og natur. Men mange gode intentioner strander alt for ofte på, at vi som borgere ikke ved, hvordan vi skaber rum for fællesskabet – og hvordan vi fastholder det. Det kan betyde, at vi holder os tilbage og lader idéerne falde. Men det er afgørende, at flere har mod på at indgå i fællesskaber, for gennem fællesskaber står vi stærkere.

Hvordan motiverer vi et fællesskab til at holde sammen over længere tid?
Hvordan fastholder vi fællesskaber på tværs af forskelligheder?
Hvordan gør vi det sjovt og meningsfuldt for alle at være med?

Det er nogle af de spørgsmål Helle Solvang er optaget af og inviterer til en dialog om til vores Grønne Gæstebud.

Om Helle Solvang
Helle Solvang er stifter og leder af Jordens Skole, grøn folkeoplyser og initiativtager til fritidsaktiviteten ‘Gå til have’. Hun har været radio, tv- og scenevært i mange år bla. i DR og er en erfaren kommunikator, facilitator og kulturiværksætter.

Hendes initiativ Jordens Skole er et kulturelt samlingssted for vigtige samtaler og visioner for jorden. Formålet er at bringe idéer og kostbar viden om jorden ud til flere og rulle ‘en grøn løber’ ud, der gør det livgivende og deltagende at skabe en fredelig grøn revolution.

I Jordens Skole driver hun en medieplatform, der gennem film, podcasts, artikler og talks samler opbyggelige fortællinger om regenerative praksisser og nybrud inden for jordbrug, ejerskabsformer og fællesskaber. Jordens Skole bygger på helhedstænkning og er for både voksne, unge og børn.

Arrangementet starter kl. 16.30 med en times oplæg. Efter foredraget samles vi om langbordet til en let anretning, som bliver tilberedt af Munkeruphus’ nye kok Charlotte Nowak.
Hele arrangementet inkl. fællesmiddag varer 2-3 timer fra kl. 16.30 til 19.30
Fællesmiddagen er pescetarisk. Drikkevarer og dessert kan tilkøbes.

Pris for foredrag og fællesmiddag i alt: 240kr.
Tilmelding kræves og skal ske ved henvendelse på mail senest d. 22. juni til: kunst@munkeruphus.dk