Single Blog Title

This is a single blog caption
06 januar 2024

GODT NYTÅR OG TAK FOR ET FORRYGENDE 2023

Med billeder fra nogle gyldne øjeblikke i 2023, vil vi gerne sige tak for året der gik, og ønske alle et rigtig godt nytår! Aldrig før har så mange mennesker besøgt Munkeruphus som i sæson 2023. I løbet af sommeren stod vores gæster ligefrem i kø inden åbningstid for at komme ind og se Louise Campbells dragende totalinstallation STØJ PÅ LINJEN

I sidste uge blev udstillingen fremhævet af Politikens anmelder som ”årets vejrtrækning” blandt de bedste design-oplevelser i 2023: ”Udstillingen var et kæmpe tilløbsstykke. I en tid med klimakrise, krig, stress og krav om at ’performe’ virkede Campells udstilling som et kærligt indspark til os alle, – og ikke mindst designverdenen”. Lars Hedebo fremhævede også udstillingens formidlingsfilm, der kan ses eller genses her

Et andet trækplaster i 2023 blev den vidunderlige mad, som Munkeruphus’ nye kok, Charlotte Nowak, har fremtryllet til vores gæster, samt de mange events som har fundet sted i både hus, have og i vores nye væksthus. Takket være en generøs fondsdonation fra Susanna og Pouline Olesens Fond kunne vi i foråret indvie et stort glashus, som året igennem har været ramme for både foredrag, kunstnermøder, middage, workshops, udeskole, performances og meget mere.

I efteråret blev kunsthallen indtaget af forfatter og kunstner Ann Linn Palm Hansen og hendes farveeksplosion af en udstilling, FOR DET MESTE, som på smukkeste vis ændrede vores måde at se og tænke på igennem form, farve og materialitet. Udenfor blev naturen rundt om Munkeruphus i flere uger omdannet til scene for den højst aktuelle performance-forestilling FOD FLUGT, skabt af Seidlers Sensorium og opført for vores gæster og lokale skoler.

En meget varm tak til alle vores gæster i 2023, til Gribskov Kommune og de mange fonde, frivillige, ansatte, kunstnere og andre samarbejdspartnere, som på forskellig vis har bidraget til endnu et godt år på Munkeruphus. Sammen kan vi nå langt og sørge for at det gamle kunstnerhjem ved havet fortsat kan være mødested for mange mennesker og oplevelser på tværs af kunst, natur, mad og læring.

Vi er nu gået i vinterhi for at forspire nye idéer og forberede planer for det nye år.
Vi glæder os meget til at kunne offentliggøre programmet for sæson 2024 i næstkommende nyhedsbrev.

Rigtig godt nytår!

TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE I 2023
Louise Campbell og team
Ann Linn Palm Hansen og team
Kristine Nørgaard Andersen
Therese Maria Gram
Maria Viftrup og Jordens Hus
Katinka Wissing, Bárbara Cordeiro,
Laura Fleitz og Rafaela Salgueiro
Oplægsholderne Asger Schnack, Lea Fløe Christensen, Oliver Stilling, Helle Solvang, Allan Wexler, Mickey Gjerris, Mette Bak Andersen og
Tine Hage fra Mangholm
Marika Seidler og Seidlers Sensorium
Nanna Bugge og Tove Udsholt
Lærere og elever fra Gilbjergskolen,
Blistrup Skole og Alme Friskole
Munkeruphus’ Kunstvenner
Medarbejdere i Gribskov Kommune
Danmarks Naturfredningsforening Gribskov
Foreningen af Danske Kunsthaller
VisitNordsjælland
Kultur- og Billedskolen Gribskov
Frederiksborg Amtsavis
The Danish Club
Fotograf David Stjernholm
Stub & Gren
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Arkitekt Rasmus Jensen og DRIVADAN
TAK TIL STØTTEGIVERE OG SPONSPORER
Gribskov Kommune
Susanna og Pouline Olesens Fond
Det Obelske Familiefond
Ny Carlsbergfondet
Statens Kunstfond
Beckett-fonden
Augustinus Fonden
Knud Højgaards Fond
Munkeruphus’ Kunstvenner
Flemming Hansens Familiefond
Grosserer L. F. Foghts Fond
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond
Kirsten og Frits Frederiksens Fond
Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Staerfeldt Gastronomi
Royal Copenhagen
Bodum

EN SÆRLIG TAK TIL
Munkeruphus’ team af uundværlige frivillige
Munkeruphus’ medarbejdere i sæson 2023
Munkeruphus’ Fondsbestyrelse
Munkeruphus’ Kunstvenners bestyrelse
Alle vores gæster og ambassadører
Arvinger til Gunnar Aagaard Andersen
Gunnar Aagaard Andersen for evig inspiration