Single Blog Title

This is a single blog caption
21 april 2025

FAMILIEDAG / Aktiviteter for børn og voksne / 21. april kl. 13-16

Munkeruphus inviterer til to familiedage i foråret. Her kan I – børn og voksne – tage på tudsetur og prøve at forstå, hvordan det er at være en tudse, der bare gerne vil lave redskabsgymnastik. I kan også prøve en tudseforhindringsbane, lave skeletter af skovens og strandens materialer eller tage til teselskab med birketræsdronningen.

Det hele er inspireret af den svenske kunstner, Ingela Ihrmans værker, der fra den 13. april er udstillet på Munkeruphus. 

Munkeruphus’ natur- og kunstformidlere Nanna Bugge og Julie Maria Johnsen byder jer velkommen – vi glæder os til at se jer!

For hvem: Familier, børn og voksne fra 0-100 år (børn skal deltage sammen med en voksen).
Hvor: Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, 3120 Dronningmølle.
Hvad: Med base i et familietelt i Munkeruphus’ have inviterer vi på bl.a. tudsetur, familieskeletter og birke-te. 

Hvornår: 

  • Mandag den 21. april (2. påskedag) kl. 13-16, se program nedenfor.
  • Torsdag den 29. maj (Kristi Himmelfart) kl. 13-16, se program nedenfor.

PROGRAM

  • Tudsetur (kl.13.15, 14.15 og 15.15): Tag på med på familietudsetur enten kl.13.15, 14.15 eller 15.15. Turen varer cirka en halv time og foregår inde i udstillingen på Munkeruphus. Der er plads til 25 børn og voksne pr. tur. Vi mødes i familieteltet i Munkeruphus’ have.
  • Tudseforhindringsbane: Forvandl dig til en tudse og prøv tudsens forhindringsbane i Munkeruphus’ have.
  • Skeletter: Lav et skelet af naturens materialer inspireret af dronningen i Munkeruphus’ have. I kan arbejde med blåtryk og lave et mini-skelet, som I kan tage med hjem, eller I kan finde det bedste sted i skoven eller på stranden og efterlade familieskeletter i større skala.
  • Teselskab med birketræsdronningen: Tag en pause og lav en kop birke-te, som du kan drikke med din familie og med trædronningen i Munkeruphus’ have.
  • Familietur på egen hånd: Få Munkeruphus’ lille familieguide og undersøg Munkeruphus’ kunst og natur på egen hånd. Guiden udleveres dér, hvor I køber billet til Munkeruphus’ udstilling og i familieteltet i haven.

Pris/billetter: Gratis ved køb af entrébillet

Tilmelding: Ingen, se programmet eller drop ind mellem kl. 13 og 16 og vær med 5 minutter eller 3 timer.

 

TAK TIL
Familiedagene er en del af Munkeruphus’ formidlingsprojekt MED KUNSTEN UD I NATUREN, som er støttet af Nordea-fonden. Projektet er særligt målrettet børn og unge og tilbyder, med udgangspunkt i udstillingen på Munkeruphus, oplevelser og læringsforløb på museet og i Munkerup Park. Projektet løber i foråret og sommeren 2025 og i 2026.

Tak til Nordea-fonden for deres generøse støtte.