DEBAT og oplæg om kunst og natur som ramme for læring og fællesskaber
Det er med stor glæde, at vi som del af MUNKERUPHUS’ jubilæumsdag søndag d. 25. august kan invitere til debat om kombinationen kunst og natur med en forskelllige oplæg og stemmer indenfor dette felt med stor bevågenhed. Arrangementet finder sted kl. 14-16 i det store telt i haven, er gratis efter betalt entré og kræver ingen tilmelding.
PROGRAM FOR DEBAT OM KUNST & NATUR SOM RAMME FOR LÆRING OG FÆLLESSKABER
Velkomst og præsentation v. ordstyrer Mette Mechlenborg
Introduktion til MUNKERUP PARK v. Munkeruphus’ kunstneriske leder Line Kjær – et flerårigt udviklingsprojekt om læring og oplevelser i krydsfeltet mellem kunst og natur.
Kulturstrategi og samskabelse i Gribskov Kommune v. Morten Ulrik Jørgensen, Formand for kultur, erhverv og oplevelsesøkonomi. Kommunens visioner for kulturen og samarbejdet med MUNKERUPHUS.
Oplæg v. billedkunstner og kurator Kirsten Berthelsen: Hvad kan kunsten i udvikling af steder og kommuner – og som strategi for bosætning? Virker koblingen kunst, natur og børn? Hør om kunstnerens mangeårige erfaringer og strategiarbejde fra Åfjord i Norge.
Pause med kaffe og kage
Oplæg v. Søren Taaning, Statens Kunstfonds udvalgsformand for billedkunst samt billedkunstner og projektleder bag SKOVSNOGEN Deep Forest Artland: Hvad kan kunsten i det offentlige rum? Og som læringsredskab for børn? Og hvad sker der når kunst og kunstnere flytter ind i en skov i Jylland?
Direktør for Nordea-fonden, Henrik Lehmann Andersen, fortæller om kampagnen Kysten er Klar samt Nordea-fondens nye fokus på at få børnene ud i naturen samt hvad kunst og kultur betyder i den sammenhæng.
Efterfølgende er der debat og spørgsmål modereret af ordstyrer Mette Mechlenborg