Single Blog Title

This is a single blog caption
05 september 2021

SØNDAGSWORKSHOP – TRÆK VEJRET MED JEPPE HEIN OG ART 2030

4Munkeruphus er i år en del af det internationale kunstprojekt Breathe with Me, der er skabt af kunstner Jeppe Hein og ART 2030. Breathe with Me er et igangværende, globalt kunstprojekt, der har til formål at samle hele verden under en enkelt, universel handling: at trække vejret. Som et deltagerbaseret værk inviterer Breathe with Me alle til at male deres egen vejrtrækning.

Henover sommeren inviteres husets gæster til at deltage i kunstværket Breathe with Me, når vi hver søndag kl. 15 afholder vejrtrækningsworkshop og sammen maler vores åndedræt i haven på Munkeruphus. Deltagelse i workshoppen kræver ingen tilmelding og er gratis efter betalt entré.

Breathe with Me er både et personligt værk og et værk, der berører mange aspekter af vores egne liv og vores planets liv. Værket forholder sig konkret til flere af FN’s 17 verdensmål, heriblandt sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtige byer og lokalsamfund samt klimaindsats. Guidet af ens vejrtrækning, inviterer værket deltagerne til at reflektere over dem selv og verden omkring dem. Med deltagernes åndedrag malet side om side, visualiserer værket ikke kun vores bevidsthed om os selv, men også om vores fællesskaber, samfund og miljø.

Læs mere om Jeppe Hein og ART 2030’s værk Breathe with Me og ART 2030.
Instagram @breathewithmeandtheworld @jeppehein @art2030org #breathewithme