Torsdag den 4. august – den første torsdag i måneden – har vi åbent til kl. 20. Der er GRATIS entré efter kl. 17.
Det er muligt at købe aftensmad samt kaffe og kage i cafeen
Munkeruphus
Kunsthal, café og væksthus
Velkommen til Munkeruphus – et tidligere kunstnerhjem ud til havet mellem Gilleleje og Dronningmølle, der fra 1958 til 1982 var arbejdssted og hjem for den eksperimenterende kunstner og designer Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982).
Munkeruphus er i dag både kunsthal, café og væksthus. Her kan du opleve udstillinger på tværs af samtidskunst, arkitektur og design, deltage i arrangementer, fællesmiddage og kreative workshops, nyde god mad i vores café, holde selskaber i vores væksthus eller gå på opdagelse i haven og på stranden.
Læs mere om det hele her på siden under udstillinger og arrangementer.
Vi glæder os til at dele kunsten, huset og haven med jer.