Projekter

Samtidig med udstillingerne på MUNKERUPHUS vil vi i løbet af forår og sommer 2019 realisere de første pilotprojekter i MUNKERUP PARK Kunst- og naturlaboratorium. Læs mere om visionerne her

I første omgang er det hundredevis af lokale børn og unge, der får mulighed for at stifte bekendtskab med friluftsliv, kreativitet, madlavning, historie, performance, naturforståelse, arkitektur m.m. i ugelange workshopforløb i det skov- og strandareal, der støder op til MUNKERUPHUS.
Projekterne realiseres i tæt samarbejde med Gribskov Kommune, der ejer området.


Program MUNKERUP PARK forår og sommer 2019

VOKS SKOV v. Seidlers Sensorium
April 2019:

Billedkunstner Marika Seidler opfører forestillingen Voks skoV, som er en sanselig og publikums-inddragende performance-vandring i MUNKERUP PARK, hvor besøgende skoleklasser indvies og indvikles i træernes fysiognomi fra krone til rod. Forestillingerne efterfølges af kunst- og naturfaglige undervisningsforløb for flere lokale skoler.

Forestillinger og workshops realiseres i samarbejde med Gribskov Kommune.

MUNKERUP STRAND LAB

Maj 2019:
Billedkunstner Jette Ellgaard afvikler lydkunst-workshoppen LYT TIL HAVET for 6. klasses elever

Juni 2019:
Madkunstner Augusta Sørensen afvikler workshoppen SMAG PÅ HAVET for 5. klasses elever

Juli 2019:
Arkitekt Gitte Juul afvikler art camp og workshoppen BYG VED HAVET for større børn

De 3 workshop-forløb realiseres med støtte fra Nordea-fondens pulje Kysten er klar!

Såvel VOKS SKOV og MUNKERUP STRANDLAB-workshops er undervisningsforløb i MUNKERUP PARK, der tilbydes lokale skoler. Der afholdes præsentationer af projekterne, info-rundture og andre offentlige events i forbindelse med MUNKERUP PARK, som annonceres i løbet af foråret her på hjemmesiden.