Single Blog Title

This is a single blog caption
23 august 2017

BUSTUR TIL MORS OG MIDTJYLLAND – den 23.- 26. august 2017.

Munkeruphus’ Kunstvenner har arrangeret en bustur i august måned til Mors og Midtjylland.

Hvert år i august er der 2 dags ”Kulturmøde” i Nykøbing på Mors, hvor en række vidende og visionære personer fra dansk kunst- og kulturliv, erhvervsliv og politik diskuterer og igangsætter samtaler om kultur.

Samtidig er der rundt om i hele byen mulighed for at møde aktuel kunst inden for film, musik, litteratur, billedkunst, scenekunst m.v. En række kuratorer sikrer, at det kunstneriske niveau bliver højt, og at det nyskabende får plads.

Dette vil vi gerne vise lidt af og fornemme stemningen, så vi afsætter en dag i Nykøbing Mors.

Men når vi nu er på de kanter, vil vi også gerne se andre af områdets attraktioner og stoppe op et par steder på busturen derover.

Vi har lagt et foreløbigt program, men forbeholder os ret til tilføjelser og ændringer:

Dag 1:
Vi starter med bussen fra Gilleleje om morgenen kl. 7.30 og efter eventuelle opsamlinger af gæster i Hillerød og Holte fortsætter vi ned over Sjælland og Fyn.

På Fyn stopper vi ved Middelfart og besøger Clay Danmarks Keramikmuseum, som efter en omfattende tilbygning og navneændring fra ”Grimmerhus” genåbnede for 2 år siden med en stor fast samling og skiftende udstillinger. Her får vi rundvisning og frokost.

På turen op gennem Jylland får vi en rundvisning i Viborg Domkirke med Joakim Skovgaards udsmykning og slutter med indkvartering og middag på Struer Grand Hotel.

Dag 2:
Vi kører til Nykøbing. Kulturmødet åbner kl. 14.00, men inden da besøger vi Morsø Kunstforenings udstilling på Holmen. I Nykøbing vil der være nogle timer på egen hånd og denne dag er frokost ikke includeret.

Hen på eftermiddagen forlader vi Nykøbing og Mors og kører gennem Thys smukke landskaber retur til Struer.

Dag 3:
Skal vi til Jens Søndergaard Museet ved Ferring, der ligger omgivet af den storslåede vestjyske natur. Her får vi en rundvisning.
Vi forsætter til Limfjordsbyen Lemvig til Museet for religiøs Kunst. Her får vi en let frokost efterfulgt af en rundvisning.

Dag 4:
Vi starter hjemturen med besøg og rundvisning på Holstebro Kunstmuseum.
Derefter fortsætter vi til ”Skovsnogen”, som er Danmarks største udstillingssted med samtidskunst i naturen. Her er over 100 værker bundet sammen af et stisystem i et varieret skovlandskab. Hele gåturen er på 2,5 km og kan gøres på en times tid. Det er også muligt at gå en kortere tur. Dette arrangement forudsætter vejrgudernes positive medvirken!

Inden hjemturen skal vi have frokost og så kan vi slappe af oven på nogle hektiske dage og nyde den behagelige bustur hjem med ankomst Gilleleje midt på aftenen.

Vi bor på:
Struer Grand Hotel, Østergade 24, 7600 Struer, tlf. 97850400, www.struergrandhotel.dk

Hotellet ligger centralt i Struer ganske få minutters gang fra havnen og Limfjorden. Indkvartering i standardværelser, der er pæne og funktionelle med bad/toilet og fjernsyn. Værelserne er forskellige af størrelse og indretning. Nogle er nyrenoverede og andre ikke.

Struer omtaler sig selv som Vestjyllands hyggeligste købstad, med ca. 10.000 indbyggere. Her er en gågade og byen ligger smukt ned til Limfjorden.

Priser:
Pris per person i dobbeltværelse: kr. 4.595,-
Enkeltværelsestillæg: kr. 495,-
Sygeafbestillingsforsikring*: kr. 285,-

*Sygeafbestillingsforsikring gælder mod lægeerklæring (for egen regning) fra bestilling og frem til rejsen påbegyndes v/ akut opstået sygdom .

Prisen er inkl.: Buskørsel i 4 dage, bro t/r, 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Struer Grand Hotel. 3 x morgenmad, 3 x 2-retters middag, 3 x frokost. Entré og rundvisning til/på: Clay i Middelfart, Viborg Domkirke, Jens Søndergaard Museet, Museet for Religiøs Kunst, Holstebro Kunstmuseum, Entré til kunstforeningens udstilling på Holmen i Nykøbing. Besøg ved Landart Skovsnogen. Praktisk rejseleder på hele rejsen.

Turen er lavet i samarbejde med Nordsjællands Turistfart (bus@nordsjaellandsturistfart.dk, tlf. 48301522), som også sørger for behagelig køretur i 4-stjernet bus med en kompetent chauffør og en kyndig guide. Det vil være muligt at købe drikkevarer til en meget rimelig pris i bussen.

Vil du med?
Så tilmeld dig hurtigst muligt og senest den 1. juni 2017. Du tilmelder dig ved at sende en mail til kunstvenner@munkeruphus.dk eller ved at ringe til Anne Nordkrog, tlf. 40425074 eller Lis Møller-Jørgensen tlf. 29261358.

Depositum 1000 kr. samt evt. sygeafbestillingsforsikring bedes indbetalt til Kunstvennernes bankkonto kt. 3537 3537004525 samtidig med tilmeldingen.

Når du tilmelder dig, skal du oplyse:

  • Navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og gerne e-mailadresse.
  • Hvor du ønsker at stige på bussen: Gilleleje (Stæremosen eller Stationen), Hillerød Station v/Carlsbergvej eller Holte Station
  • Hvis du vil have eneværelse ( koster 495 kr. ekstra)
  • Hvis du vil have en afbestillingsforsikring ( koster 285 kr. ekstra)

Når vi kan se, at der er deltagere nok til turen (25 personer) , vil du få tilsendt opkrævning på restbeløbet.

Når vi ved, hvor deltagerne ønsker at stige på bussen, kontakter vi dig med oplysninger om, hvornår du skal være ved bussen.

Vi glæder os til nogle dejlige sommerdage sammen i det jyske.